Træning

Den kropsanalyse, som vi indleder din behandling med, danner basis for dit personlige behandlings- og træningsforløb.

Kropsanalyse

Den kropsanalyse, som vi indleder din behandling med, danner basis for dit personlige behandlings- og træningsforløb, hvor vi arbejder med individuel tilpassede øvelser, som både styrker og afspænder din krop.

Du er selv aktiv i din helbredelse – det er en vigtig del af vores behandlingskoncept.

Træning er den behandlingsform, der ifølge videnskabelige undersøgelser, har den bedste og mest langvarige effekt på de fleste skader.

Hvorfor er individuel tilpasset træning og genoptræning vigtig?

Det er den for at forebygge overbelastningsskader.

Når du begynder at træne vil du øge musklernes styrke i løbet af 4-8 uger. Samtidig tager det 4 måneder at øge knoglernes styrke og 8 måneder at øge styrke af senerne og ledbåndene.

Når du øger din træningsmængde eller træningsintensitet vil du relativt hurtigt øge styrken af musklerne. Knogler og sener er imidlertid endnu ikke optrænet til at kunne klare den øgede belastning, og du kan få overbelastningsskader i sener eller knogler.

Træningsmængde og -intensitet skal derfor øges så langsomt, at både muskler, knogler og sener kan følge med. Det er vigtigt at det er den svageste struktur der styrer din genoptræning!

  • Muskler er 2-8 uger om at hele.
  • Knogler er 3-8 uger om at hele.
  • Sener er 6-9 måneder om at hele.
  • Ledbånd er 6-12 måneder om at hele.
  • Og ledbrusk er mere end 12 måneder om at hele.

Hos Den Funktionelle Krop er der ingen venteliste

Vi ved, det er vigtigt at behandle en skade med det samme.

Jo hurtigere du kommer i behandling, jo hurtigere opnår du en smertefri krop i balance.

Hvis du er i tvivl om vi kan hjælpe dig, så er du velkommen til, at kontakte os, for at høre nærmere.