Læs mere om os
Her kan du læse mere om os og henvende dig direkte til en fysioterapeut eller kiropraktor.
Leif Bernchou
Jeg hedder Leif Bernchou
Jeg hedder Leif Bernchou, jeg er fysioterapeut og har været selvstændig siden 2008. Jeg er grundlægger og medejer af Den Funktionelle Krop, som er et tværfagligt sundhedscenter.
Jeg har stor erfaring med almen fysioterapi, og jeg tilbyder at behandle de smerter og gener du oplever i dagligdagen.
Første behandling starter altid med en kropsanalyse hvor jeg undersøger, behandler og vejleder dig til at få det mest optimale behandlingsforløb.
Kroppen hænger sammen i kæder via bindevævet – en svaghed eller stivhed i én del af kroppen, påvirker ofte andre dele. Derfor er årsag til dine smerter eller problemer ikke altid der, hvor de opleves.
Jeg ønsker at finde frem til årsagen til dine smerter, spændinger og problemer, så jeg behandler ofte det meste af kroppen hver gang og ikke kun symptombehandler det sted hvor du oplever smerten.
Min behandling består primært af manuel terapi og massage, hvor mine hænder er mine vigtigste arbejdsredskaber.
De ensidige stillinger eller bevægelser du udsætter din krop for på arbejdet eller i fritiden, giver ofte problemer i bevægeapparatet. Den behandling jeg tilbyder, og de øvelser du får med hjem, vil hjælpe dig ud af dine symptomer, og du vil opleve en hverdag uden smerter eller andre gener.
Har du har brug for genoptræning efter en skade eller en operation, så skræddersyr jeg et individuelt genoptræningsprogram, som er tilpasset netop dit niveau.
Med baggrund som eliteidrætsudøver tilbyder jeg personlig træning til dig, som har sportslige mål, eller dig der ønsker at tabe dig og komme i form.
Jeg tilbyder desuden forebyggelse af idrætsskader og teknik-korrektion, så du kan dyrke din idræt eller sport uden problemer. Jeg oplever stor glæde ved, at kunne hjælpe andre mennesker med deres smerter og gener.
I min aktive karriere som svømmer, løb jeg ind i mellem ind i skader og perioder hvor jeg ikke kunne træne. Derfor ved jeg hvor meget skader og smerter kan påvirke ens dagligdag og humør. Jeg tilstræber derfor at behandle smerter og skader hurtigst muligt.
I dagligdagen træner jeg Funktionel Fitness og jeg løbetræner når der er tid til det.
Jeg er født i 1975 og opvokset i Nyborg og omegn Jeg er gift med Anja og har to børn – Victor fra 2006 og Helena fra 2010.
Jeg tilbyder ud over den manuelle behandling også personlig træning, træningsskole og Funktionel Fitness.
Uddannelse
Jeg er uddannet statsautoriseret fysioterapeut fra University College Lillebælt januar 2008 og har en Bachelor i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet 2002.
Jeg er tidligere elitesvømmer i Nyborg Svømmeklub -1999 og i Swim Team Odense 1999, og har været cheftræner i Nyborg Svømmeklub 2002-2004.
Jeg har været ansat hos Institut Thomey 2007-2016, hvor jeg var selvstændig fra 2008.
Fysioterapeut for Tommerup Vandpolo Klub 2010-
Fysioterapeut for Ringe Kost- og Realskole 2011-
Fysioterapeut på Bernstorffsminde Efterskole 2014-
Fysioterapeut for Nyborg Svømmeklub 2016-
Kurser
Jeg har kurset inden for IMS (intramuskular stimulering) akupunktur samt idrætsfysioterapi
Ann-Kristin Kristiansen
Jeg hedder Ann-Kristin Kristiansen
Jeg hedder Ann-Kristin Kristiansen, er fysioterapeut og har været selvstændig siden 2008. Jeg er grundlægger og medejer af Den Funktionelle Krop, som er et tværfagligt sundhedscenter.
Min behandling består primært af manuel terapi, dvs. dybdegående massage, hvor mine hænder er mit vigtigste arbejdsredskab. Jeg benytter akupunktur (IMS), NADA og øreakupunktur ved behov, med rigtig god effekt.
Første behandling består af et grundigt kropstjek hvor jeg undersøger, behandler og vejleder dig. Derefter finder vi i fællesskab ud af hvilke tiltag som gavner dig i dit behandlingsforløb. Det kan bl.a. være i form af øvelser og træning, bevidstgørelse, ændring af vaner og arbejdsstilling.
Kroppen hænger sammen fra top til tå, på kryds og tværs og fysisk/psykisk. Derfor kan dine smerter have sin oprindelse andre steder end der hvor du har problemer. Dette er jeg meget opmærksom på og mit mål er at finde frem til årsagen til dine smerter og ikke kun symptombehandle.
Jeg lægger stor vægt på grundighed og sætter derfor god tid af til hver behandling.
Jeg har mange års erfaring med at behandle alle former for smerter og almene gener i kroppen.
Lider du fx af smerte/ømhed i lænd, nakke, skulder, hofte, knæ eller fødder, hovedpine eller diskusprolaps, kan jeg hjælpe dig.
Jeg har endvidere erfaring med behandling af stress og stressrelaterede tilstande med gode resultater.
Har du brug for et genoptræningsforløb fx efter operation eller blot vil i gang med at optimere din krop, er jeg den du søger.
Jeg tilbyder personlig træning, træning på hold, samt træningsskole.
Mit arbejde er min passion, som jeg virkelig brænder for. Jeg ser på din krop som en helhed og tror på forebyggelse samt tanken om, at ´lidt er bedre end ingenting’, især i en travl hverdag.
Jeg har flere års erfaring med virksomheder, private som offentlige, både som behandler og/eller med henblik på ergonomien på arbejdspladsen.
Uddannelse
Grundlægger og medejer af Den Funktionelle Krop oktober 2017-.
Ansat hos Institut Thomey Juli 2008- september 2016, hvor jeg har været selvstændig siden september 2009
Fysioterapeut for Otterup Boldklub 2016.
Uddannet Statsautoriseret Fysioterapeut fra University College Lillebælt i Odense, juli 2008.
Aerobic instruktør Squash & Fitness/ Exercise 2006-2012.
Spinning instruktør 2011-2013.
Kurser
IMS akupunktur (Intramuskulær stimulering) Øreakupunktur NADA akupunktur
Emil
Jeg hedder Emil
Jeg hedder Emil, og er uddannet fysioterapeut. I december 2021 startede jeg op som selvstændig fysioterapeut, og blev en del af Den Funktionelle Krop.
Ved første konsultation foretager jeg en grundig undersøgelse samt behandling, for at kunne tilrettelægge det perfekte behandlingsforløb for dig. Behandlingen vil typisk bestå af manuel terapi og massage, hvor hænderne er mit vigtigste arbejdsredskab, kombineret med nogle øvelser og evt. ændring af vaner, for at komme smerterne til livs.
Jeg ser kroppen som én enhed både fysisk og psykisk, og derfor sætter jeg god tid af til hver behandling, og tager udgangspunkt i hele kroppen. Har man smerter et sted i kroppen, kan det være at årsagen skal findes et andet sted. Derfor er det vigtig for mig ikke kun at symptombehandle, men derimod at finde frem til den reelle årsag så vi opnår det bedste behandlingsforløb.
Jeg har dyrket kampsport på eliteniveau, og har derfor oplevet på egen krop, hvordan skader kan påvirke livskvaliteten. Derfor sætter jeg stor pris på at kunne gøre en forskel for dig, så du hurtigst muligt kan vende tilbage til din normale hverdag igen uden smerter. Om det er forebyggelse af skader, eller behandling af nuværende skader, så er jeg klar til at hjælpe dig!
I og med at jeg har en baggrund som eliteidrætsudøver, så tilbyder jeg også personlig træning, med fokus på at komme i form eller vægttab.
Uddannelse
2021: Statsautoriseret fysioterapeut, UC SYD
Kurser
Sportsmedicin
Fysioterapeut
Emil
Line
Jeg hedder Line Beck Østergaard, er 40 år gammel og uddannet fysioterapeut.
Jeg bor med min mand og to børn i Odense, hvor jeg også er opvokset.
Jeg har 14 års erfaring både fra klinik, kommune og sygehus og har i en længere årrække arbejdet primært med sundhed og forebyggelse. Det er sådan set bare fine ord for at jeg har arbejdet med træning og samtaler til folk med hjerte-kar sygdomme samt lungesygdomme. Derudover har jeg altid, i min behandling, taget udgangspunkt i fysisk aktivitet og min klients ressourcer og viden. Det er nemlig min erfaring at det er dig som klient der er eksperten. Du ved hvordan din krop føles, hvad der fungerer for dig. Du ved også bedst, hvordan et nyt tiltag kan tilpasses din hverdag og dine rutiner. Jeg er med på rejsen med mine kompetencer og styrer båden, men det er dig der bestemmer hvor vi skal hen og hvor vi ender!
Som du kan læse, har jeg en kæmpe kærlighed til fysisk aktivitet og træning: jeg er ekstra glad når træningen kan være udenfor og når vi kan gøre det som gruppe. Mit udgangspunkt er at det skal være tilpasset dig og dine behov, men det må også godt være sjovt og noget vi kan være flere om
Jeg har arbejdet intensivt de senere år med folk der har åreforkalkninger i benene.
I forbindelse med det har jeg haft mange samtaler med folk der har bensmerter og har svært ved at gøre de ting de gerne vil. Jeg har også været med til at hjælpe en god del videre fra deres nuværende situation, til en bedre hverdag hvor bensmerterne ikke bestemmer hvad du kan gøre og hvor du bestemmer hvor meget de skal fylde i dit liv. Et liv hvor du kan være noget for andre og planlægge rundt om dine smerter og ikke lader dig begrænse af dem.
Jeg ved hvad der skal til for at du kan komme videre og ikke bliver siddende og er trist og bekymret for fremtiden.
I en årrække har jeg boet med min familie i Nordnorge hvor jeg har taget uddannelser indenfor Motiverende Samtale, samt kurser indenfor rygestop og søvnvaner.
Jeg har en forkærlighed for Norge og er stadig deroppe en eller to gange årligt for at afholde en friluftsskole for børn i alderen 5-7 klasse. Derudover er det min egen personlige terapi for sjælen, da det bedste for både hoved og krop, i min verden, er ture på fjeldet, stilhed, bål og frisk luft.
Jeg har valgt at starte mit firma Krop & Kredsløb da jeg synes at der mangler et tilbud til dig med åreforkalkninger i benene og bensmerter deraf. Der mangler et sted hvor du kan få viden omkring hvordan du kan forebygge og reducere dine bensmerter. Du skal nemlig ikke træne på samme måde som alle andre og derfor har du brug for mig og min viden til at følge dig på vejen. De smerter som du oplever skal adresseres både fysisk men også mentalt, for vejen til et bedre liv for dig er en lang sej proces og den kræver at du er motiveret, står fast og ikke vil lade dig nøjes med at dine bensmerter begrænser dig og sætter dagsordenen.
Jeg tilbyder træningsforløb og vejledning, hvor du og jeg samarbejder tæt hele vejen og du bliver klædt på til fortsat at passe på dig selv og din krop fremover.
Mine forløb tager udgangspunkt i nyeste forskning på området og mine egen erfaringer med træning til dig med åreforkalkninger i benene.
Jeg tilbyder også enkeltkonsultationer eller onlineforløb hvis du bare har brug for min hjælp til at komme i gang og til peptalks i løbet af forløbet. Du bestemmer hvad der passer bedst for dig.
Du kan altid få en gratis uforpligtende snak hvis du er nysgerrig på om jeg kan hjælpe dig, så tøv ikke med at tage kontakt.
Gå også gerne ind på min hjemmeside her: https://kropogkredsloeb.dk/ og læs mere om hvad du selv kan gøre og hvad jeg tilbyder.
Karen Kristensen
Karen Kristensen
Jeg hedder Karen Kristensen og er certificeret Hypnose- Og Psykoterapeut. Jeg har i mere end 20 år arbejdet professionelt med terapi, rådgivning og selvudvikling. De sidste 2 år har jeg været en del af det tværfaglige behandlerteam i Den Funktionelle Krop.
Jeg brænder for at arbejde med mennesker og er drevet af en stor passion og nysgerrighed i forhold til at hjælpe mennesker og udvikle nye metoder og indsigter.
Når du kommer til mig, vil du blive mødt med stor empati og respekt for det menneske du er og din fortælling.
For at terapien kan lykkes, er det afgørende at få skabt et tillidsfuldt rum, hvor du kan føler dig tryg, set og anerkendt, hvilket jeg altid bestræber mig på.
Jeg arbejder ud fra et holistisk menneskesyn og er optaget af sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og ånd.
Jeg tror på, at vi mennesker er forbundet til noget der er større end os selv og vi har de ressourcer vi har brug for.
Hvad enten det handler om at komme igennem livskriser eller om at opnå vores drømme og mål, så er der en vej. Det handler dybest set om at finde ind til os selv, lære at elske os selv og udfolde hele vores potentielle.
I mit arbejde har jeg stor faglighed og mange metoder at trække på. Jeg er meget empatisk og har en stærk intuition, som jeg bruger til at se og fornemme hele dig og hjælpe dig i din proces.
CV
Uddannelser
1989-92. Socialpædagog.
1994-95. Familie og parterapeut. Sif
2007-11. Krops- og psykoterapeut. ved Peter Kofoed
2003-05. NLP Master Coach.Furture Pace
2015-18. Traume og Narrativ psykoterapeut. DISPUK
2010-12. Mindfulness instruktør. Kognitivcenter Fyn
2013-14. Spirituel Psykoterapi. HEG
2018-20. Hypnoseterapeut. Danmarks Hypnoseskole.
Job
Familiebehandler Fjordtofte
Behandler og terapeut i ungepsykiatrien. Odense Kommune
Familieterapeut. Middelfart Kommune
Gruppe forløb i Mindfulness. AOF Odense
Udviklingsgrupper med Mindfulness. Middelfart Kommune
Akut og Anonym Rådgivning. Middelfart.
Hypnose og psykoterapeut: Den Funktionelle Krop.
Maja Toft Kristiansen
Jeg hedder Maja Toft Kristiansen
Jeg hedder Maja Toft Kristiansen, er autoriseret klinisk diætist og cand.scient. i Idræt & sundhed, og startede som selvstændig diætist – Diætist Toft i 2019 med lokale hos Den Funktionelle Krop, som en del af deres tværfaglige team siden januar 2020.
Jeg er uddannet til at kunne vejlede dig i sammenhængen mellem ernæring, sundhed og sygdom. Med min forståelse og viden fra kandidatstudiet sætter jeg dette i kombination med, hvordan fysisk aktivitet kan indgå i hverdagen for både motionisten samt for atleten. Derfor kan jeg både hjælpe dig, som ønsker at få en sundere livsstil, samt atleten, der ønsker at forbedre sin præstation og forebygge skader.
Min mission som klinisk diætist er, at jeg ønsker at kunne bidrage til forandringer der skaber øget livskvalitet, madro samt forbedret præstationsevne ved at formidle ernæring og sundhed i et letforståeligt sprog, så det kan omsættes til praksis hos dig.
Jeg arbejder ud fra en personcentreret tilgang, hvorfor jeg mener at dine ønsker og behov er alfa omega for, at du får et godt og succesfuldt forløb.
Uddannelse
2020: Kandidat i Idræt og Sundhed, Syddansk Universitet
2018: Autoriseret klinisk diætist, University College Syddanmark
CV/Erfaring
2022-nu: Tilknyttet Slagelse Talent & Elite – udvikling og implementering af deres ernærings koncept for unge sportsatleter
2022-nu: Klinisk diætist ved Odense Kommune – ernæringsterapi til ældre og syge i eget hjem.
2021-2022: Klinisk diætist ved Neurorehabilitering København – ernæringsterapi til personer med hjerneskader
2021: Sundhedsvejleder hos Liva Healthcare – Online sundhedsvejledning af personer med livsstilssygdomme
2020-nu: Gæsteunderviser ved Syddansk Universitet – undervisning af studerende i ernæring og sundhed
2020-nu: Medlem af det ernæringsfaglige netværk for sportsernæring hos Team Danmark.
2019-nu: Selvstændig diætist – Diætist Toft
2919-nu: Sportsdiætist ved Næsby Boldklub – vejledning af spillere, forældre og trænere i sportsernæring
2019-nu: Videnskabelig assistent ved Syddansk Universitet – ernæringsberegning af maddagbøger på forskellige forskningsprojekter
2018-2019: Klinisk diætist ved privatpraktiserende diætist i Odense – individuel diætbehandling af alle aldersgrupper
2018 og 2021: Klinisk diætist ved Odense Kommune (vikariater) – ernæringsterapi til ældre og syge i eget hjem og på plejecentre.
Klinisk diætist
Maja Toft Kristiansen
Henrik Berth Jacobsen
Jeg hedder Henrik Berth Jacobsen
Mit navn er Henrik Berth Jacobsen, og jeg er født i 1994. Jeg er opvokset i Odense, hvor jeg stadig bor i dag med min kæreste.
Jeg har studeret økonomi på Syddansk Universitet i troen om, at jeg skulle gå i min families fodspor. Med tiden stod det dog klart for mig, at mit kald i livet ikke er tal men at hjælpe mennesker. Derfor ændrede jeg retning, og i dag finder jeg stor glæde ved at støtte andre i at udvikle sig i en positiv retning.
I mine tidlige ungdomsår udviklede jeg angst og har derfor personlig erfaring med at have en psykisk lidelse, at overvinde den og vende tilbage til livet. Jeg deler glædeligt ud af mine erfaringer i terapien og bruger dem som en medmenneskelig styrke.
Uddannelse
Uddannet og certificeret coach siden 2019.
2-årig psykoterapeutuddannelse hos NLP instituttet i Aarhus, hvor jeg fortsat videreuddanner mig.
Erfaring og CV
Jeg startede HBcoaching i efteråret 2019 og har siden givet coaching og terapi til private klienter. Sideløbende har jeg samarbejdet med forskellige arbejdspladser, sportsklubber og skoler.
2022: Mentaltræner hos Svømmeklubben Frem Odense (2022 – nu)
2021: Coach hos Move Sportslab (2021 – nu)
2021: Mentaltræner hos Kolding Badminton Klub (2020 – nu)
2020: Mentaltræner hos Kolding Svømmeklub (2020 – nu)
2020: Mentaltræner hos Kolding Tennisklub (2020)
2019: Opstart af HBcoaching: Egen praksis med private klienter (2019 – nu)
2019: Mentaltræner hos Dalum Gymnastikforening (2019 – nu)